Hvor skal vi hen?

Bestyrelsen, lederne og seniorerne mødtes hele lørdag den 12. januar for at gå i dybden med gruppens udvikling. Fokus var på ”Et bedre forældresamarbejde” og ”Kommunikation og synlighed”. Der blev drøftet, diskuteret og taget stilling til konkrete planer for hvad vi vil gøre i det kommende år. Som forældre vil I blandt andet opleve at lederne har lidt bedre tid til en snak i slutningen af møderne og at I bliver indbudt til at være med i rundkredsen når der synges af. Vi vil også arbejde på at blive bedre til at kommunikere. Der vil være fokus på det vi skriver på hjemmeside og Facebook, men også vores indbydelser. I må endelig sige til hvis I har ønsker der kan være med til at forbedre kommunikationen. Dagen sluttede med nytårstaffel for alle som tak for indsatsen i 2018.