Gruppetur til Paradislejren 8-10. september tilmeldingen åben

Vores første gruppetur i det nye spejderår er til Paradislejren 8-10. september. Det bliver en weekend med masser af aktiviteter, både udfordrende, hyggelige og sjove. Alle tager med bus fredag aften fra hytten til Paradislejren. Her slår vi telte op og de ældste hænger deres hængekøjer op. Lørdag og søndag vil der være aktiviteter hvor vi prøver kræfter med noget i højden, noget på jorden og selvfølgelig nogle hyggelige bålaktiviteter.

Forældre og søskende er inviteret til at være spejdere for en weekend eller for en kort dag. I er velkomne fra lørdag kl. 14. Er man ikke til at overnatte kan man komme nogle timer søndag.

Alle tilmelder sig via tilmeldingen her på hjemmesiden senest 5. september.

Se tilmeldingen her