Mikro

Hos mikroerne er holder vi mødes om tirsdagen i 1½ time. På de ugentlige møder begynder vi som regel med en leg udendørs. Ofte bliver vi udendørs og laver flere aktiviteter, men om vinteren  bruger vi også hytten hvor der er masser af plads til både stille og vilde aktiviteter.

Vi laver meget forskelligt, f.eks. tur i skoven, forhindringsbane, naturkendskab, koder, skibe, bestikposer, refleksløb i mørke, kimsleg og klatring i knæhøjde.

Vi laver mange aktiviteter i vores patruljer, dvs. små grupper, hvor vi er 5-6 mikroer sammen. I patruljen lærer vi at arbejde sammen og tage hensyn til hinanden, – men det kan være svært.

Noget af det bedste er, når vi laver bål. Det gør vi både på møder og ture. På bålet kan vi finde på at lave snobrød, popcorn, skumfiduser (ved du hvad det er ?) eller aftensmad. Vi sidder også ved bålet og hygger og synger spejdersange. Det første møde i januar laver vi næsten altid suppe på bål, uanset om det er frost, sne eller regn. Her har vi heldigvis bålhytten som giver ly for regn og sne.

Vi tager selvfølgelig også på ture. Både sammen med resten af gruppen, men også mikroerne alene. Hver sommer er vi på sommerlejr. Nogle år er det i Pinsen, hvor vi kun er os selv, andre år er det 3 dage sammen med resten af gruppen, i skolernes sommerferie.

På nogle møder vil der være brug for hjælp fra forældre til f.eks. opvask, at stå post på et løb eller at sy bestikposer.

Vi holder møde hver tirsdag fra kl. 17.00 til 18.30.

Vil du vide mere kan du kontakte mikroleder
Helle Poulsen på tlf. 86292288  eller mail mikroleder(at)1tranbjerg.dk

Kontakt information

Mikroleder
Helle Poulsen
8629 2288
mikroleder@1tranbjerg.dk